Det Andet Årtusind

Adrian Nikiel

De forladte kongelige residenser, forvandlet til museumsrum, står som tavse anklagere, symboler på den moderne stats åndelige tomhed. Besøgende vandrer gennem gemakkerne; de søger den tabte suveræn. Kunsthistorikere maner grundlæggelsesmyten frem, der er skjult i monumenterne. De levende og de døde venter på kaldet, der skal bekræfte deres deltagelse i slægternes pagt.

Men den konge, der skal komme, er ikke en museumsfigur, uanset hvor smuk og ærværdig den måtte være. Han personificerer daggryet, foråret, ungdommen, energien, genfødslen, den åndelige kraft, der styrer verden. Vi venter på en fyrste, der er skæbne, befrielse, fremtid – ikke blot et af nationens minder.

I dag er han stadig en hjemløs vandrer. Kongen vil ikke bo i et museum, for nye former kræver nye paladser – også når herskeren selv er en askesens mester.

tłumaczenie: Anonim